”Danmark Anno 1919.”
Nedanstående artikel är från Scandinavisk Yachtmagasin år 1919.
Klicka
så ser du ritningarna som
fanns i nedanstående artikel.
Länk till artikel:
"En långsegling genom sex nordiska länder"
Av Harald Hammarsten, år 1926.
Hosstaænde bringer vi Tegningerne til en 55 m2 som ingeniør C. 0. Liljegren, Göteborg, er mesteren for. Baaten er tegnet til Hr. Prokurist K. S. Sørensen, Svendborg, og der er ingen tvivl om, at ejeren vil faa megen glæde af denne baad, hvadenten han vil race sammen med de øvrige i klassen herhjemme, eller han vil benytte den til et trip rundt i vore farvande. Den moderate rig paa den relativt store baad vil give en saa god turbaad, som skærgaardskrydsertypen kan frembringe.Interessant er kombinationen af gaffel- og bermudasrig. Den lille gaffel vil nemlig forhindre, at sejlet efter en sæsons benyttelse lever i agterliget, hvad jo som bekendt er en af bermuda-riggens værste skavanker, idet sejlet, saa snart dette er tilfældet, praktisk talt er ubrugeligt. Paa denne maade vil agterliget kunne strækkes efter behov, uden at man kan paastaa, at den lille gaffel giver nogen synderlig veegtforøgelse tilvejrs.
Indretningen viser en udnyttelse af pladsen, der ikke kan være bedre. Det er jo en rent forbløffende mængde bekvemmelig-
heder for en baad af denne størrelse. Tænker man paa, at baaden kun har 10 m2 mere sejlareal end Maagerne, er det overraskende at finde 2 opredte kojer, kIædeskab, servante, salon ined brede sofaer, pantry, iskasse - ja, kort sagt alt, hvad man forlanger i en turbaad, men som man ellers plejer at forbinde med et langt større sejlareal.
Det store selvlænsende cockpit, der endda ved, at rorstammen kun er ført til underkant af dette, er gjort større end almindeligt, egner sig jo for en hel familie og vil vare af værdi til aftensejladserne paa sundet.
Man kan mere eller mindre være tillhaenger af denne baadtype nægtes kan det ikke, at den byder paa store behageligheder. Det lette deplacement har utvivlsomt mange fordele for amatorsejleren, der nødig gør sig afhængig af besætning. Bemaerk blot en saadan ting, at ankeret til denne store baad kun vejer - 16 kg! Og at det er tilstrækkeligt, derfor borger jo den kendte konstruktors navn i forbindelse med scantlings-bestemmelserne fordenne klasse.
Det er jo rent damearbejde at tage det anker hjem.
Som man vil se er den store plads ikke opnaaet ved et stærkt hvælvet ruf, som man kender det fra Stockholmer-baadene. Det hele er saa sundt og normalt - maaske med undtagelse af forholdet mellem S.A. og L.o.a. - at man glæde sig over denne nye tilvækst til den danske Yachtflaade, specielt ønske S. S. S. til lykke med forøgelsen. Forøvrigt har Hr. Liljegren tegnet endnu en Kutter til Svendborg, en 30 m 2, hvoraf vi i næste nr. skal bringe tegningerne.